Danmark dejligst – Stillinge Strand

Stillinge Strand er en af vores nærmeste gode sandstrande. Her er god plads og lavvandet nok til alle unger.

Også fin når der er skyet og blæsende

Der er klitter med hyben man kan søge læ i og virkelig mange meter strand at finde ting på. Aktuelt bygges der nye toiletfaciliteter, hvilket også var tiltrængt.

Man parkerer 300 meter fra stranden og går herefter gennem sommerhusområdet ned til stranden. Her støder man undervejs på de obligatoriske pizzarier, men også salg af friske grøntsager og en lille legeplads.

Ny legeplads til de mindste

Det hyggeligste er dog Cirkus Is, som er sidste stop inden stranden. I en gammel cirkusvogn kan man købe is, panini og diverse drikkevarer. Mange siddepladser – så fint og isen er god!

Cirkus Is
Is til alle
Menuen
Hyggelig stemning