Norge del 2

Efter en lang dag i Dyreskoven og Kardemommeby, tog vi en slapper, men onsdag var vi igen afsted. Families lystfisker havde booket en båd. Det kan nemt gøres ved Tregde Feriesenter, der har mange og flere forskellige både, som de lejer ud på daglig basis. Vi gav 1400 Nkr for en heldags leje.

På fjorden
Alle ombord

Næsten alle mand var med i båden om formiddagen. Dog var det rimelig køligt trods fint vejr, og især Johan blev hurtigt kold. Fine fisk blev det heldigvis til for alle mand.

Hornfisk
Oplæring
Torsk

Vi fangede både torsk, makreller og hornfisk og havde nok fisk til to dages aftensmad! Så kan klart anbefales, men kræver en der har lidt forstand på dels at fiske, men også at sejle.

Lange
Nydning

Torsdag havde vi endnu en ting planlagt, nemlig en tur på Flekkefjordbanen, som er en 34km lang jernbanerute som forceres på skinnecykler!

Inspektion før det går løs

Turen starter kl 12, hvor man iført cykelhjelme og refleksveste kører udad. Klokken 14 skal man så vende cyklerne og køre hjemad igen, da næste hold starter klokken 16. Book på forhånd – det lod til at være populært.

Klar til start

Som det ses på billederne er det kun de voksne der tramper i pedalerne, mens ungerne sidder ved siden af.

Nogen har det hårdere end andre

Lytter efter cykler

Ungerne syntes nu stadig at det var en god tur. Vi holdt en pause halvvejs ude, hvor vi spiste medbragte madpakker, og igen helt ved enden, hvor vi fik en lille chokoladekiks. Der er ikke mulighed for at købe undervejs.

Frokost

En rigtig fin tur, som kan anbefales, omend de mindre rutinerede cyklister måske godt kan mærke det dagen efter. Der er i øvrigt 12 tunneller på turen, den længste 1,1 km og alle mørke og kolde, så obs på varmt nok tøj, især til dem der ikke bevæger sig.

Ud af mørket
I mørket

Norge del 1

Årets familieferie skulle egentlig være gået til Mallorca, men COVID-19 fik forpurret de planer. Derfor vendte vi i stedet blikket mod brødrelandet i nord, Norge.

Norge i regnvejr

Vi lagde ud med en noget gyngende sejltur fra Hirtshals til Kristianssand. Heldigvis tager turen kun 2 timer, og derfra havde vi kun ca 40 min til vores bestemmelsessted – Tregde Feriesenter. Feriecenteret består af små hytter med plads til seks personer. Vi havde lejet to hytter, til os ti personer.

Søndag øsregnede det og blæste det meste af dagen, så det blev mest til en lille gåtur, en tur i poolen (opvarmet) og så et hurtigt besøg på Sjølingstad Ullvarefabrik.

Lokalt uld 💚

Mandag havde vi købt billetter til Dyreparken med Kardemommeby og Hakkebakkeskoven. Alt køb og bestilling af mad i parken foregår i disse tider via deres app, så husk at downloade denne på forhånd! Grundet corona får man også et indgangstidpunkt, så køen ikke bliver for lang.

Togtur i dyreparken

Dyreparken er kæmpe stor! Vi brugte formiddagen på at kigge på dyrene (nordiske dyr, men også orangutang og tiger) og så spiste vi frokost i drivhuset. Kommer man tidligt kan man få vafler med laks og peberrod og vaffel på pind til ungerne.

Vaffel på pind

Dernæst havde vi, også hjemmefra, billetter til en tur med toget i Hakkebakkeskoven, hvilket var rigtig fint. Mens man kører toget får man halvdelen af historien fortalt som teater. Vores store unger kendte historien på forhånd, men også Topper var godt underholdt trods det norske sprog.

Klatremus og Mikkel ræv

Resten af eftermiddagen gik med at se Kardemommeby og prøve lidt forlystelser. Vi så absolut slet ikke det hele, fx nåede vi slet ikke hen til området med Kaptein Sabeltand eller badelandet, så der er rig mulighed for bruge mere end en dag i Dyreparken, hvis man har tid og lyst! En klar anbefaling, hvis man er i området.

Tregde Feriesenter
Søstjerne

Tregde Feriesenter ligger ved fjorden og der er masser at se på og undersøge, så husk fiskenettene og en spand.

På krabbejagt

Minicruise til Oslo del 2

Velankommet til Oslo trillede vi fra borde med barnevognen.

Der sker en masse på Oslos havnefront, en masse byggeri er igang, og der er et lille hæng-ud område, der dog først åbnede senere på dagen.

I første omgang gik vi direkte mod det imponerende operahus, som ligger helt ned til vandet. Der skulle holdes godt fast i barnevognen, men ellers var det fedt at løbe rundt på det arkitektonisk flotte tag!

Efterfølgende gik vi gennem en solbeskinnet Oslo mod bydelen Grünerløkke, hvor vi fandt en hyggelig lille have-restaurant med børnemenu, sandkasse og sød betjening (det kostede 800kr Nkr for 3 børnemenuer og to sandwich + drikkevarer, men sådan er det jo i Norge). Se Her for mere info.

Herefter trillede vi retur mod båden.