Svalbard

Tilbage i marts 2015, tog Mette & jeg (Jacob) til Svalbard. Det har altid været på toppen af især Mette’s liste, at se en isbjørn eller to. Og så vi forsøger stadigvæk at få lov til at opleve nordlyset.

Derfor fløj vi med Norwegian fra CPH-OSL og fra OSL-LYR. Den sidste strækning er en tur på cirka 3 timer nordpå. Selv om Svalbard egentlig er en del af Norge, så betragtes det alligevel som en slags international flyvning og der skal fremvises pas for at komme dertil. 
Vi landede sent om aftenen og tog direkte til gæstehuset. Vi boede på Guesthouse 102, som består af en masse små værelser hvor bad & toilet er fælles på gangene. Dog er der en håndvask på værelset.
Vi fik rigtigt at mærke at vi var i Norge, da vi var blevet sulte og købte en sandwich da vi ankom. En lille smurt bolle med skrabet pålæg til 40-50 kroner. 

Den følgende dag havde vi planlagt en snescooter tur hjemmefra. Vi skulle køre i 10 timer. Ingen af os har kørt snescooter før, selv om turen anbefalede at man havde prøvet det før. He he. Hvor svært kan det være? 🙂 Men så kom sneen. Det sneede og blæste og vi kunne næsten regne ud at det ville påvirke turen. Vi blev hentet og der blev holdt en briefing. Her fortalte de at grundet vejret, kunne vi desværre ikke komme ud på den planlagte tur. De ville i stedet lave en mindre 5-timers tur, hvor vi ikke kom så langt væk fra byen. Vi fik refunderet halvdelen af vores penge og tog på 5-timers turen.
Det var inklusiv snacks og udstyr (varme dragter, handsker og snescooter).
Sikke en tur, det var virkelig “white out”, og på flere tidspunkter kunne man ikke se andet end snescooteren foran en. Trods vejret, var det faktisk en fed tur.

To metal senge, ude i ingenting
Mette på scooteren
Den efterfølgende dag brugte vi på at gå rundt og se Longyearbyen, Svalbard Museet og om aftenen fik vi god mad på restauranten “Huset”.

Vi så desværre ingen isbjørne i denne omgang

Det var en fin weekend tur. Det bliver hurtigt dyrt at rejse nordpå og i denne omgang blev det ikke til synet af isbjørne. Det betyder bare at vi må komme igen en anden gang.

Reklamer

Costa Rica: Del 1

Så er der atter livstegn på ekspeditionen.
Jeg hedder Jacob, årgang 1986 og jeg er Katrines lillebror.

Jeg spoler lige tiden tilbage til janaur 2015, hvor jeg var med min kæreste, Mette, 5 uger afsted i Costa Rica.
Turen startede d. 7 januar i Miami, hvor vi havde 3 overnatninger inden turen gik videre mod Costa Rica.
Så der blev tid til lige at se på hvad USA har at byde på. Vi tog på skydebane, hooters og Miami Beach. (Jeg var vist heldig at få lov at bestemme!).

D. 10 januar fløj vi videre, ned til San José. Egentlig ikke en ret spændende by og jeg må indrømme at mine første tanker var “Er det her Costa Rica? Øv!”.
Vi boede omkring 15 minutters gågang fra centrum, lige ved siden af et jernbane spor der løber gennem byen.
Hotellet (Casa 69) var rigtigt hyggeligt, men flere gange i døgnet måtte man nyde suset og rumlen af godstog der drønede forbi lige uden for døren.
Efter nogen spørgen, fandt vi frem til hvor bussen gik mod Arenal, som var vores næste stop. Beboerne i San José har det lidt svært med engelsk og det virkede som om de også har lidt svært ved at finde rundt i deres egen by.
Vi kom til Arenal efter nogle timer i bus, hvor vi måtte tage en 4×4 taxa videre ad en hullet grusvej de sidste 20 minutter. Vi skulle op og bo på Arenal Observatory Lodge, lige for foden af Arenal Vulkanen.
Og nu tænkte jeg, yes! Det her er Costa Rica. Hvor er her flot!

Arenal

Fra vores værelse havde vi direkte udsigt til vulkanen, som dog desværre det meste af tiden var indhyllet i skydække. Tilgengæld var der grønt og frodigt over det hele. Der var ret fugtigt, men ikke noget der var generende.
Her var vi heldige at se en masse dyr og fugle. 
Vi så blandt andet en myresluger og en oncilla omkring vores lodge. Og jeg fangede ofte mig selv i at løbe rundt med mit kamera og prøve at fange kolibrier og tage billeder af de søde vaskebjørne. Jeg prøver virkelig at begrænse mig til et par få gode billeder, så man ikke kommer hjem med 1500 billeder der skal sorteres. 
Myresluger
Oncilla

Vi besteg også Cerro Chato, som er en mindre vulkan der ligger ved siden af Arenal. Toppen er 1140 asml og det tog cirka 3-4 timer at komme op og ned. På toppen kan man kigge ned i krateret, hvor der er en sø med blå-grønt vand.

Cerro Chato

Fra Arenal gik turen videre mod Monte Verde med deres “Cloud Forest”.

Turen startede med en times sejlads på Arenal søen og derfra videre med bus ad små snoede bjergveje. Det tog også et par timer. 

Der var en del køligere end hvad vi havde forventet i Monte Verde, jeg vil tro omkring 10-15 grader. Her var vi 2 dage, hvor vi vandrede rundt oppe mellem trætoppende ad hængebroer. Vi så både dovendyr og det lidt mere sjældne syn, en quetzal, som er en flot fugl der yngler heroppe i bjergene. 

Monte Verde, Cloud Forest
Quetzal
Fra Monte Verde, tog vi videre til Tamarindo ude på vestkysten. Vi fandt ud af at en anden nem måde at transportere sig på i Costa Rica er: shuttlebusser. De kan bestilles på nettet og bringer derefter en fra dør til dør. Det er selvfølgelig meget dyrere end den offentlige transport men stadigvæk ret billigt når man tænker på distancen man bliver transporteret. 
Vi skulle til Playa Grande og jeg mener at turen tog 4-5 timer.

Forsættes…


Kipling Travel begynder at sælges fiskerejser

ENDELIG begynder min arbejdsplads, Kipling Travel at sælge fiskerejser. Jeg er så heldig at have fået ansvaret for rejserne og har brugt det meste af julen på at tænke over hvad vi skal sælge. Gode forslag er velkomne.

Vi er startet ud med disse rejser:

Trondhjemsfjorden – Store langer og grønlandshajer
Skotland – Skadefiskeri i særklasse
Indien – Golden Masheer og sky Goonch maller
Florida – Goliath Grouper, tapon og hajer

Se dem alle her: http://www.kiplingtravel.dk/fiskerejser.aspx

 

Familie og venner på fisketur

Den sidste uge har vi haft familien og nogle venner på besøg og vi fik fisket en del. Her lidt fiskebilleder.

Martin med lange på 17,5 kg

Jesper med brosme på 7,9kg

John (svigerfar) med lange på 14,4. Hans aller første fisk på havet

Jesper med lange på 18,4 kg

Thomas med lange på 19,5 kg

Martin og Jesper med helleflyndre på 17 og 12 kg
Berggylte 770 gr
Smuk Blåstak

Jesper med kveite på 12kg
Jesper´s kæmpelange på 30,3 kg

3 Dage på Frøya

20. maj havde jeg tre dages fiskeri på Frøya med den halv-berømte skipper Frederic Kullin og hans skib Gotland. Første dage var sejen i bidehumør og det blev til en del fisk over de ti kilo. Anden dag fiskede vi rokker og jeg fik hele 6 sømrokker og en enkelt rødfisk. Frederic var så ubeskeden at fange en kveite på 7,5 kg. Tredje dag satsede vi på langerne men de var slet ikke i biddet og vejret var heller ikke ideelt.

Torpedo på ca. 11 kg

Sømrokke 4,6 kg

Rødfisk 1,2 kg

Skipper Frederic med kveite på 7,5 kg

Råt landskab yderst på Frøya