Zanzibar – Stone Town og Serena Inn

I uge 8+9 rejste jeg med Julie ned til Zanzibar, Tanzania, for at mødes med Jesper, der havde været rejseleder for Kipling på en Kilimanjaro tur, og således stået på Afrikas top for 4. gang.
Vi fløj derned med Qatar Airways, og trods en transittid på 7 timer i Doha gik det over alle forventninger med den 3-årige, der bare opførte sig eksemplarisk.

På vej

På Zanzibar blev vi mødt af en mand fra den lokale agent (når ens mand er ansat i rejsebureauet medfølger der visse privilegier), som kørte Julie og jeg til Serena Inn. Zanzibar er et muslimsk samfund, hvor over 90% af befolkningen bekender sig til islam. Jeg er særdeles tolerant, og anerkender alle kulturer og religioner, men lige præcis deres syn på kvinder, har jeg svært ved at kapere. Da vi ankom efter 24 timers rejse, var vores hotelværelse ikke klar, hvilket er helt fair, da vi ankom før 12. Men vi kunne knap få lov til at bestille en flaske vand, og da slet ikke, når det bare var Jullen og mig. Vi plaskede derfor lidt rundt i poolen. Da Jesper træder ind 1,5 time senere går alt pludselig i orden, og inden han overhovedet når op til receptionen, er vores værelse klar og taskerne båret op.

Room with a view
Serena Inn pool

Disclaimer: Ja, jeg er streng. Og nej, jeg var ikke glad. Jeg ville bare ind på vores værelse og ånde lettet op, hvilket ikke skete.

Serena Inn

Derefter var alt dog dejligt. Poolen var skøn, der var eftermiddags pandekager (er vild med 5 stjernede hoteller, der er præget af englændere og afternoon tea), og fyldt med gamle engelske damer, der syntes at Julie var noget så kær.
Da begge vi voksne tidligere har været på Zanizbar, var vi kun på en enkelt lille gåtur ud i byen. Men til dem, der ikke har set byen før, vil jeg anbefale at hyre en guide til en gåtur. Og så at spise en is på Con Amore, der severer lækker italiensk is i sceneriske omgivelser.

Dhow på det indiske ocean

Serena Inn er på alle måder et luksus hotel, der både i standard og pris lever op til sine stjerner. Især maden er virkelig god, og er man til seafood, er der lækkerbiskener at komme efter her. De er fleksible også for os, der rejser med et lille barn, og tit er på værelset, når der kommer housekeeping. Her lader de os pænt være i fred, og kommer i stedet senere på dagen for at se hvad vi mangler.

Aftenmusik på Serena Inn

Aften på Serena Inn
Reklamer

Kipling Travel begynder at sælges fiskerejser

ENDELIG begynder min arbejdsplads, Kipling Travel at sælge fiskerejser. Jeg er så heldig at have fået ansvaret for rejserne og har brugt det meste af julen på at tænke over hvad vi skal sælge. Gode forslag er velkomne.

Vi er startet ud med disse rejser:

Trondhjemsfjorden – Store langer og grønlandshajer
Skotland – Skadefiskeri i særklasse
Indien – Golden Masheer og sky Goonch maller
Florida – Goliath Grouper, tapon og hajer

Se dem alle her: http://www.kiplingtravel.dk/fiskerejser.aspx

 

Familie og venner på fisketur

Den sidste uge har vi haft familien og nogle venner på besøg og vi fik fisket en del. Her lidt fiskebilleder.

Martin med lange på 17,5 kg

Jesper med brosme på 7,9kg

John (svigerfar) med lange på 14,4. Hans aller første fisk på havet

Jesper med lange på 18,4 kg

Thomas med lange på 19,5 kg

Martin og Jesper med helleflyndre på 17 og 12 kg
Berggylte 770 gr
Smuk Blåstak

Jesper med kveite på 12kg
Jesper´s kæmpelange på 30,3 kg

Austrått

Midt mellem Botngård og Brekstad ligger Austrått.
Austrått er et borgkompleks med tilhørende kirke. Og så er det et ideelt sted af medbringe picnickurven og slå sig ned, enten ved bordene eller bare i græsset. Julie og hendes far har gjort det et par gange, der er fantastiske træer at lege gemme bag og ingen biler i nærheden.
Er man kulturelt og historisk interesseret er der omvisninger på stedet hver halve time i åbningstiden, omvisningerne er alle iklædt tøj fra borgens stortid, så det hele virker meget autentisk.
Udendørs finder to forskellige obelisker/monumenter. På den ene er der indgravet den første ejers navn – Skeggi Asbjørnson, og det er dateret til år 997 (!).

Råkvåg

På vejen mod Trondheim, kan man vel at mærke efter at man er kørt igennem det dyre betalingsanlæg slå et smut forbi den idylliske lille landsby Råkvåg.
Det er et bitte lille sted, men der er 2 brygger med servering (obs til morgenfriske danskere – i Norge er ingenting åbent før tidligt 12!), et lille kunsthåndværker museum og yndig natur. Er man heldig er der stablet et kulturelt arrangement på benene, som eksempelvis i weekenden, hvor der var Råkvåg anno 1930. Okay, så 1930’erne var lidt svære at få øje på, men der var genbrugsbiks, scene med musik, og små boder. For de lidt større børn kunne man også selv få lov til at sejle den lille båd Eliasbåten (læs: gummibåd med påmonteret kahyt).