Stillinge Strand er en af vores nærmeste gode sandstrande. Her er god plads og lavvandet nok til alle unger.

Der er klitter med hyben man kan søge læ i og virkelig mange meter strand at finde ting på. Aktuelt bygges der nye toiletfaciliteter, hvilket også var tiltrængt.
Man parkerer 300 meter fra stranden og går herefter gennem sommerhusområdet ned til stranden. Her støder man undervejs på de obligatoriske pizzarier, men også salg af friske grøntsager og en lille legeplads.

Det hyggeligste er dog Cirkus Is, som er sidste stop inden stranden. I en gammel cirkusvogn kan man købe is, panini og diverse drikkevarer. Mange siddepladser – så fint og isen er god!



