Costa Rica: Del 1

Så er der atter livstegn på ekspeditionen.
Jeg hedder Jacob, årgang 1986 og jeg er Katrines lillebror.

Jeg spoler lige tiden tilbage til janaur 2015, hvor jeg var med min kæreste, Mette, 5 uger afsted i Costa Rica.
Turen startede d. 7 januar i Miami, hvor vi havde 3 overnatninger inden turen gik videre mod Costa Rica.
Så der blev tid til lige at se på hvad USA har at byde på. Vi tog på skydebane, hooters og Miami Beach. (Jeg var vist heldig at få lov at bestemme!).

D. 10 januar fløj vi videre, ned til San José. Egentlig ikke en ret spændende by og jeg må indrømme at mine første tanker var “Er det her Costa Rica? Øv!”.
Vi boede omkring 15 minutters gågang fra centrum, lige ved siden af et jernbane spor der løber gennem byen.
Hotellet (Casa 69) var rigtigt hyggeligt, men flere gange i døgnet måtte man nyde suset og rumlen af godstog der drønede forbi lige uden for døren.
Efter nogen spørgen, fandt vi frem til hvor bussen gik mod Arenal, som var vores næste stop. Beboerne i San José har det lidt svært med engelsk og det virkede som om de også har lidt svært ved at finde rundt i deres egen by.
Vi kom til Arenal efter nogle timer i bus, hvor vi måtte tage en 4×4 taxa videre ad en hullet grusvej de sidste 20 minutter. Vi skulle op og bo på Arenal Observatory Lodge, lige for foden af Arenal Vulkanen.
Og nu tænkte jeg, yes! Det her er Costa Rica. Hvor er her flot!

Arenal

Fra vores værelse havde vi direkte udsigt til vulkanen, som dog desværre det meste af tiden var indhyllet i skydække. Tilgengæld var der grønt og frodigt over det hele. Der var ret fugtigt, men ikke noget der var generende.
Her var vi heldige at se en masse dyr og fugle. 
Vi så blandt andet en myresluger og en oncilla omkring vores lodge. Og jeg fangede ofte mig selv i at løbe rundt med mit kamera og prøve at fange kolibrier og tage billeder af de søde vaskebjørne. Jeg prøver virkelig at begrænse mig til et par få gode billeder, så man ikke kommer hjem med 1500 billeder der skal sorteres. 
Myresluger
Oncilla

Vi besteg også Cerro Chato, som er en mindre vulkan der ligger ved siden af Arenal. Toppen er 1140 asml og det tog cirka 3-4 timer at komme op og ned. På toppen kan man kigge ned i krateret, hvor der er en sø med blå-grønt vand.

Cerro Chato

Fra Arenal gik turen videre mod Monte Verde med deres “Cloud Forest”.

Turen startede med en times sejlads på Arenal søen og derfra videre med bus ad små snoede bjergveje. Det tog også et par timer. 

Der var en del køligere end hvad vi havde forventet i Monte Verde, jeg vil tro omkring 10-15 grader. Her var vi 2 dage, hvor vi vandrede rundt oppe mellem trætoppende ad hængebroer. Vi så både dovendyr og det lidt mere sjældne syn, en quetzal, som er en flot fugl der yngler heroppe i bjergene. 

Monte Verde, Cloud Forest
Quetzal
Fra Monte Verde, tog vi videre til Tamarindo ude på vestkysten. Vi fandt ud af at en anden nem måde at transportere sig på i Costa Rica er: shuttlebusser. De kan bestilles på nettet og bringer derefter en fra dør til dør. Det er selvfølgelig meget dyrere end den offentlige transport men stadigvæk ret billigt når man tænker på distancen man bliver transporteret. 
Vi skulle til Playa Grande og jeg mener at turen tog 4-5 timer.

Forsættes…


Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s