Første ø på vores mini ø-hops ferie i Grækenland var den lille ø Syros. Vi sejlede fra i Athen og til Ermanpoulis, som også fungerer som hovedby for alle øerne i Kykladerne. Kykladerne er en fællesbetegnelse for de små øer i det Ægæiske øhav. Ungerne var friske nok, trods en meget tidlig start på dagen.
Velankommet til Syros var der blot ti minutters taxatur til vores hotel, Azolimnos Bay Hotel, som lå i byen Azolimnos. Vi startede ud med en længeventet tur i poolen.
Hotellet drives af et ældre ægtepar og lever fint op til de tre stjerner, og så ikke mere end det. Morgenmaden var primært hvidt brød og kage, hvilket ungerne var fint tilfredse med, men hvor vi andre måske savnede en enkelt græsk tomat eller noget frugt. Resten af dagen var der mulighed for diverse snacks, inklusiv en græsk salat, som smagte virkelig lækkert.
Ejerne af hotellet var som sagt et ældre ægtepar, hvis døtre var rejst til at Athen for at studere og arbejde (men dog kom hjem en gang i mellem). De var søde, også selvom de vist havde de lidt stramt med pool reglerne. Men efter vi huskede først at bade efter 10, så var vi gode nok. Og de smilede også, når vi som de første stod klar til morgenmad (for sådan er det når man rejser med små børn).
Lige for enden af vejen hotellet lå på var stranden. Dagene gik derfor primært med enten pool eller strand, eller det ene om formiddagen og det andet om eftermiddagen.
Stranden var rigtig fin. Der var mulighed for at leje liggestole, og det var ren sandstrand. Der blev bygget virkelig mange sandslotte. Vi havde lidt spand og skovl med, men lidt henne ad stranden var der desuden en lille kiosk – sådan en der har alt, her købte vi et Paw Patrol sæt til stor glæde for Topper især. Vandet var dejlig lunt, bølgerne var lidt for høje til drengene, men Julie elskede det, og kunnet have badet i timevis. Der var også altid masse af mennesker ude at bade.
Aftensmaden spiste vi på en af de to restauranter ved stranden. Særligt den ene var vi glade for – de voksne pga maden, ungerne fordi der var katte man kunne kæle med. Ejeren var endda så sød at klippe en frisk klase vindruer af til Johan, der havde set dem hænge ned langs overdækningen af restauranten. Græsk salat og tzatziki i rå mængder – mmhm.
Vi medbragte i øvrigt altid skriveværktøj, så ungerne kunne fordrive ventetiden (på maden) med at tegne tegninger på papirdugen.
En enkelt dag tog vi ind til Ermanpoulis, for at se lidt på den gamle bymidte og spise lidt andet mad. Nemt med en lille taxa som hotelejeren bare bestilte til os. Til gengæld kvier de fleste taxa-chauffører sig, når de ser at vi er fem. Det lykkedes os endda at finde en lille legeplads med lidt skygge. Husk rigeligt vand, når I tager på tur – det er varmt!
Azolimnos og Syros kan altså anbefales, særligt hvis I er til ro og fred med mulighed for pool og strand og ikke så meget andet.
Ekspeditionen 