Danmark dejligst: Frilandsmuseet

I dag droppede vi sommerlandet (indgang for fem personer; 1500kr!!) og tog i stedet til Lyngby lidt nord for København hvor Frilandsmuseet ligger (børn gratis, voksne halv pris grundet statens sommerpakke, derfor indgang for fem personer for 95kr!)

Frilandsmuseet

På Frilandsmuseet er der masser af plads, huse man kan udforske og simple legepladser med halm man må hoppe i – perfekt, når man har børn i mange aldre.

Balancegang
Sjov i høet

Derudover er der forskellige arbejdende værksteder. I dag var der fx åbent og gang i smedjen. Her kunne børnene så være med til at smede en lille krog. Til stor fornøjelse for især den 3-årige, der var meget fascineret.

Friskpressede mønter

Man kunne også lov til at få trykt en mønt. Enten med motiv af gummi Tarzan eller Orla Frøsnapper.

Hver sommer er der nemlig frøsnapperdage på Frilandsmuseet, hvor et område omdannes til 1970’er hyldest og særligt Ole Lund Kirkegaards univers. Der er flere små teaterstykker dagligt, rigtig fine. Der er også gøgl og en hemmelig labyrint kun for børn. Indgangen er gennem lokummet!

Der nydes en Frem i Frøsnapperbyen
Slackline sjov for alle

Det er muligt at købe lidt mad på området, men madpakker hjemmefra kan også anbefales, da der er rigtig mange fine steder, man kan sætte sig.

Fine broer i en landbohave

Advertisement

Danmark dejligst – Stillinge Strand

Stillinge Strand er en af vores nærmeste gode sandstrande. Her er god plads og lavvandet nok til alle unger.

Også fin når der er skyet og blæsende

Der er klitter med hyben man kan søge læ i og virkelig mange meter strand at finde ting på. Aktuelt bygges der nye toiletfaciliteter, hvilket også var tiltrængt.

Man parkerer 300 meter fra stranden og går herefter gennem sommerhusområdet ned til stranden. Her støder man undervejs på de obligatoriske pizzarier, men også salg af friske grøntsager og en lille legeplads.

Ny legeplads til de mindste

Det hyggeligste er dog Cirkus Is, som er sidste stop inden stranden. I en gammel cirkusvogn kan man købe is, panini og diverse drikkevarer. Mange siddepladser – så fint og isen er god!

Cirkus Is
Is til alle
Menuen
Hyggelig stemning

Norge del 2

Efter en lang dag i Dyreskoven og Kardemommeby, tog vi en slapper, men onsdag var vi igen afsted. Families lystfisker havde booket en båd. Det kan nemt gøres ved Tregde Feriesenter, der har mange og flere forskellige både, som de lejer ud på daglig basis. Vi gav 1400 Nkr for en heldags leje.

På fjorden
Alle ombord

Næsten alle mand var med i båden om formiddagen. Dog var det rimelig køligt trods fint vejr, og især Johan blev hurtigt kold. Fine fisk blev det heldigvis til for alle mand.

Hornfisk
Oplæring
Torsk

Vi fangede både torsk, makreller og hornfisk og havde nok fisk til to dages aftensmad! Så kan klart anbefales, men kræver en der har lidt forstand på dels at fiske, men også at sejle.

Lange
Nydning

Torsdag havde vi endnu en ting planlagt, nemlig en tur på Flekkefjordbanen, som er en 34km lang jernbanerute som forceres på skinnecykler!

Inspektion før det går løs

Turen starter kl 12, hvor man iført cykelhjelme og refleksveste kører udad. Klokken 14 skal man så vende cyklerne og køre hjemad igen, da næste hold starter klokken 16. Book på forhånd – det lod til at være populært.

Klar til start

Som det ses på billederne er det kun de voksne der tramper i pedalerne, mens ungerne sidder ved siden af.

Nogen har det hårdere end andre

Lytter efter cykler

Ungerne syntes nu stadig at det var en god tur. Vi holdt en pause halvvejs ude, hvor vi spiste medbragte madpakker, og igen helt ved enden, hvor vi fik en lille chokoladekiks. Der er ikke mulighed for at købe undervejs.

Frokost

En rigtig fin tur, som kan anbefales, omend de mindre rutinerede cyklister måske godt kan mærke det dagen efter. Der er i øvrigt 12 tunneller på turen, den længste 1,1 km og alle mørke og kolde, så obs på varmt nok tøj, især til dem der ikke bevæger sig.

Ud af mørket
I mørket

Norge del 3

Sidste dag i Norge brugte vi i den nærmeste større by Mandal. Mandal er en rigtig fin kystby med fin gågade og havneliv

Efter lidt kiggen rundt langs havnen og over broen, startede vi med at gå op til Uranienborg, som er en lille udkigspost, tidligere med kanoner, nu med kikkert. En fin lille tur med super fin udsigt på toppen.

Vel nede igen spiste vi god frokost på Smoi (smoi var navnet på det hemmelige sprog indbyggerne i Mandal opfandt for at andre ikke skulle kunne forstå dem).

Klar til frokost

Eftermiddagen brugte vi i poolen, som opladning til turen hjem til Danmark

Poolleg

Et par ord om corona: Norge er stort set som Danmark. Der er håndsprit tilgængeligt overalt. Ingen buffet på færgen. Men ellers er det meste stort set normalt.

Norge del 1

Årets familieferie skulle egentlig være gået til Mallorca, men COVID-19 fik forpurret de planer. Derfor vendte vi i stedet blikket mod brødrelandet i nord, Norge.

Norge i regnvejr

Vi lagde ud med en noget gyngende sejltur fra Hirtshals til Kristianssand. Heldigvis tager turen kun 2 timer, og derfra havde vi kun ca 40 min til vores bestemmelsessted – Tregde Feriesenter. Feriecenteret består af små hytter med plads til seks personer. Vi havde lejet to hytter, til os ti personer.

Søndag øsregnede det og blæste det meste af dagen, så det blev mest til en lille gåtur, en tur i poolen (opvarmet) og så et hurtigt besøg på Sjølingstad Ullvarefabrik.

Lokalt uld 💚

Mandag havde vi købt billetter til Dyreparken med Kardemommeby og Hakkebakkeskoven. Alt køb og bestilling af mad i parken foregår i disse tider via deres app, så husk at downloade denne på forhånd! Grundet corona får man også et indgangstidpunkt, så køen ikke bliver for lang.

Togtur i dyreparken

Dyreparken er kæmpe stor! Vi brugte formiddagen på at kigge på dyrene (nordiske dyr, men også orangutang og tiger) og så spiste vi frokost i drivhuset. Kommer man tidligt kan man få vafler med laks og peberrod og vaffel på pind til ungerne.

Vaffel på pind

Dernæst havde vi, også hjemmefra, billetter til en tur med toget i Hakkebakkeskoven, hvilket var rigtig fint. Mens man kører toget får man halvdelen af historien fortalt som teater. Vores store unger kendte historien på forhånd, men også Topper var godt underholdt trods det norske sprog.

Klatremus og Mikkel ræv

Resten af eftermiddagen gik med at se Kardemommeby og prøve lidt forlystelser. Vi så absolut slet ikke det hele, fx nåede vi slet ikke hen til området med Kaptein Sabeltand eller badelandet, så der er rig mulighed for bruge mere end en dag i Dyreparken, hvis man har tid og lyst! En klar anbefaling, hvis man er i området.

Tregde Feriesenter
Søstjerne

Tregde Feriesenter ligger ved fjorden og der er masser at se på og undersøge, så husk fiskenettene og en spand.

På krabbejagt

Overnatning på Hotel Legoland

Velkommen til 80’erne skulle der næsten stå ved ankomst til Hotel Legoland, for det er virkelig oldschool. Men det fungerer rigtig godt! Servicen er i top og værelserne er i orden.

Vi boede i en Junior Suite, hvor der er mulighed for at sove 5 mennesker. Værelset var udstyret med badeværelse med karbad. Bedst var dig de to kasser Lego bag døren som det bare var med at gå i gang med at lege med.

Jeg havde også bestilt en frugtkurv, og udover frugt var der sørme også muslibarer og nødde i – rigtig lækkert.

Mellem 17 og 18 er der gratis adgang til Atlantis, som er Legolands akvarie.

Værelset var inklusiv morgenmad, som er en buffet i restauranten. Helt standard morgenmad med pandekager til ungerne og sort kaffe til de trætte voksne.

Læs vores Tripadvisor anmeldelse her

Danmark dejligst – LEGO HOUSE

Vi snupper en omgang vinterferie i denne uge, og lægger hårdt ud med at køre mod Jylland for af besøge LEGO HOUSE.

Vi har købt en overnatning på Hotel Legoland som så er inklusiv besøg i LEGO HOUSE. Det betyder at man ved ankomst til LEGO HOUSE bare scanner sin billet og så spytter automaten ens armbånd ud. På med dem og så er man klar! Med armbåndene kan man i øvrigt gå ind og ud som man lyster hele dagen.

Det store smukke træ strækker sig op gennem hele bygningen, mens trappen snor sig rundt om

Øverst oppe har man adgang til alle farvezonerne og tro mig – man kunne nemt bruge en dag i hver, hvis man har byggeglade børn. Især Johan på 6 år byggede på livet løs. Derudover var følgende områder især et hit:

  • Det interaktive akvarium, hvor man kan bygge fisk, man derefter kan scanne, så de bliver digitale og kommer ud i det digitale akvarium – stort hit. Alle ungerne syntes det var mega sjovt
  • Byplanlægningen, hvor man bygger små huse på firkanter, dom man så igen kan sætte ned i en interaktivt bordplade og se byen komme til live
  • Togbanen. I duplo, og Topper på 3 år kunne have leget der i timevis!

Igennem hele huset er der opsat små automater, hvor man kan fotografere sine Lego kreationer. Man logger ind med sit armbånd, og derefter kan samtlige billeder hentes via LEGO House appen.

Vi spiste frokost i husets restaurant – Mini chef, hvor vi havde booket bord. Læs vores anmeldelse på Tripadvisor her. Ikke en ubetinget fornøjelse. Der er også en café, men igen, betjeningen er ringe og prisniveauet højt.

Minibyen er også klart lid tid værd. Der skiftes mellem dag- og natbelysning, hvilket er super cool, og der er ekstremt mange detaljer at gå på opdagelse i.

Inden man går ud skal man også lige igennem Lego automaten, hvor man igen scanner sit armbånd, hvorefter maskinen spytter et kort ud, der udløser en pakke med 6 røde legoklodser. Så må man se om man kan bygge den unikke kombination som er på ens kort.

Huset har naturligvis også en butik, hvor man kan købe sig fattig i Lego.

Alt i alt klart et besøg værd, og måske mere end en enkelt dag

Grækenland: Syros

Første ø på vores mini ø-hops ferie i Grækenland var den lille ø Syros. Vi sejlede fra i Athen og til Ermanpoulis, som også fungerer som hovedby for alle øerne i Kykladerne. Kykladerne er en fællesbetegnelse for de små øer i det Ægæiske øhav. Ungerne var friske nok, trods en meget tidlig start på dagen.

Velankommet til Syros var der blot ti minutters taxatur til vores hotel, Azolimnos Bay Hotel, som lå i byen Azolimnos. Vi startede ud med en længeventet tur i poolen.

Hotellet drives af et ældre ægtepar og lever fint op til de tre stjerner, og så ikke mere end det. Morgenmaden var primært hvidt brød og kage, hvilket ungerne var fint tilfredse med, men hvor vi andre måske savnede en enkelt græsk tomat eller noget frugt. Resten af dagen var der mulighed for diverse snacks, inklusiv en græsk salat, som smagte virkelig lækkert.

img_3288

Ejerne af hotellet var som sagt et ældre ægtepar, hvis døtre var rejst til at Athen for at studere og arbejde (men dog kom hjem en gang i mellem). De var søde, også selvom de vist havde de lidt stramt med pool reglerne. Men efter vi huskede først at bade efter 10, så var vi gode nok. Og de smilede også, når vi som de første stod klar til morgenmad (for sådan er det når man rejser med små børn).

858B0412-6EA0-48ED-893B-7B6F2509BE1D

Lige for enden af vejen hotellet lå på var stranden. Dagene gik derfor primært med enten pool eller strand, eller det ene om formiddagen og det andet om eftermiddagen.

BF54B216-F378-4123-816C-6D0E375BE07A

Stranden var rigtig fin. Der var mulighed for at leje liggestole, og det var ren sandstrand. Der blev bygget virkelig mange sandslotte. Vi havde lidt spand og skovl med, men lidt henne ad stranden var der desuden en lille kiosk – sådan en der har alt, her købte vi et Paw Patrol sæt til stor glæde for Topper især. Vandet var dejlig lunt, bølgerne var lidt for høje til drengene, men Julie elskede det, og kunnet have badet i timevis. Der var også altid masse af mennesker ude at bade.

Aftensmaden spiste vi på en af de to restauranter ved stranden. Særligt den ene var vi glade for – de voksne pga maden, ungerne fordi der var katte man kunne kæle med. Ejeren var endda så sød at klippe en frisk klase vindruer af til Johan, der havde set dem hænge ned langs overdækningen af restauranten. Græsk salat og tzatziki i rå mængder – mmhm.

3F76D484-E32F-4BB6-B11B-B2AB10F96864

Vi medbragte i øvrigt altid skriveværktøj, så ungerne kunne fordrive ventetiden (på maden) med at tegne tegninger på papirdugen.

437327EF-AE31-41A8-A0FD-484363E7FF08

En enkelt dag tog vi ind til Ermanpoulis, for at se lidt på den gamle bymidte og spise lidt andet mad. Nemt med en lille taxa som hotelejeren bare bestilte til os. Til gengæld kvier de fleste taxa-chauffører sig, når de ser at vi er fem. Det lykkedes os endda at finde en lille legeplads med lidt skygge. Husk rigeligt vand, når I tager på tur – det er varmt!

Azolimnos og Syros kan altså anbefales, særligt hvis I er til ro og fred med mulighed for pool og strand og ikke så meget andet.

 

Turen går til Grækenland

Vi holder lidt mere sommerferie i år, nemlig to uger i det ægæiske øhav, hvor vi først skal besøge øen Syros og derefter øen Naxos.

Desværre blev vores første færge til Syros aflyst, så vi nupper lige en nat i en kæmpe lejlighed i Athen inden vi i morgen tager færgen til Syros.

Vi har heldigvis allerede nået at spise mezes og købe en enorm vandmelon.